Blafferbilerne som
undervisningslokale og
Danmark som spilleplade?

Vi etablerer blaffer-stoppesteder på skoler og uddanelsesinstitutioner

Vi arrangerer klimavenlige studieture på tomlen

Vi holder foredrag + laver talks og inspirationsoplæg

Vi afvikler grønne laboratorier sammen med jeres elever

Læs mere her på siden og find cases, presseklips og konkrete beskrivelser af, hvad vi kan hjælpe med. Find også udtalelser fra både elever og lærere om læringen ved vores samarbejde.

Thy Rundt på Tomlen med HF Imagine 

Eleverne tog på en opdagelsesrejse i deres nye egn, og TV Midtvest gav to af grupperne et kamera med. 

Læs i artiklen om elevernes læring fra forløbet, og find link til TV-indslaget nederst i artiklen eller se den her: 

Elever fra Rødding Højskole udstiller blafferkunstværker på Vejen Kunstmuseum

90 elever blaffede Grænselandet Rundt på Tomlen og brugte Danmarkskanonen som ramme for at undersøge danske værdier, hvorefter eleverne lavede en kunstnerisk genfortolkning gennem fysiske værker, som blev udstillet på Vejen Kunstmuseum med fernisering sidst i temaugen.

Nordjylland Rundt på Tomlen 

Jyderup Højskole var på bæredygtig studietur i Nordjylland, hvor Blaffernationen kom på besøg og faciliterede rejsen.

Se TV-indslag fra TV2 Nord her, og artikel i Nordjyske

Blafferstoppesteder

Få officielle blafferstoppesteder op i relevante retninger og placeringer til og fra jeres skole. Så både elever, medarbejdere, gæster og kursister kan komme socialt og klimavenligt frem. Vi hjælper med samarbejdet med kommuner og bygger også kunstneriske konstruktioner af enhver art i skræddersyede forløb i samarbejde med elever og relevante faglærere.

Klimavenlige studieture

2-5 dages forløb, hvor tommeltotten som metode og blafferbilerne som undervisningslokale. Blaffernationen laver opdagelsesrejser i jeres lokale egn, hvor eleverne lærer både at rejse klimafattigt, socialt og lokalt mens de tomler ud for at undersøge egne fordomme, personlige grænser og forestillinger om verden

Grønne laboratorier

Dagsarrangement, hvor vi sammen med relevant gruppe (klasse, fag eller lignende) blaftester bestemte strækninger og registrerer data og debrief på læring og viden. Inkluderer grundig intro (foredrag, oplæg, workshop), konkret blaffertur samt efterfølgende opsamling. Vi skrædder-syer konceptidé med relevant faglærer.

Foredrag, oplæg & talks

Med udgangspunkt i 20 års tommelrejser i alle afkroge af landet går Carsten i dialog om grøn omstilling, almen dannelse og om at navigere i livets iboende uvished. Med emner som tillid, mod og nysgerrighed kontra frygt, angst og kontrol. Perfekt som rejseforberedende eller i temauger om FNs Verdensmål eller bæredygtighed.

Hvad siger læreren og forstanderen?

Højskoleforstander Amy Jean Hamilton:

Gymnasielærer og pædagogisk læringskonsulent på et nordjysk gymnasie efter elever blev sendt Nordjylland Rundt på Tomlen:

“Jeg har været gymnasielærer i 15 år, og denne opgave med alle delelementerne er den vildeste, sjoveste og mest udfordrende opgave, jeg har været med til at stille nogle elever. Og samtidig en opgave, som har lært eleverne ubegribeligt meget – både fagligt og som mennesker.

Vi kan også fornemme på elevernes deling af deres oplevelser på de sociale medier med nogle af dem, de mødte på deres vej samt henvendelsen til vores rektor på skolens FB-gruppe fra en bilist, at vores elever også har sat nogle meget positive aftryk i nogle mennesker derude. Det har virkelig berørt mig at være vidne til.”

Danmark Rundt på Tomlen

Blaffernationen arrangerer og afvikler klimavenlige ultralokale studieture på tomlen for især højskoler og gymnasier inden for temaer som eventyr, spontan samkørsel, grøn mobilitet, bæredygtig turisme og ikke mindst tillid, mod, forundringsparathed og personlige grænser.

Se forløbet som både fællesskabsskabende teambuilding, rejseforberende eller som en opdagelsesrejse i det lokale. Det afhænger af blikket og indstilingen om den næste autentiske og eksotiske oplevelse venter i den næste landsby.

Vi har sendt +25 skoler afsted på tur og lavet +100 oplæg, workshops og foredrag på forskellige skoler og har også fået officielle blafferstoppesteder op ved både gymnasier og højskoler i Danmark. Kontakt os uforpligtende, så finder vi noget, der passer med jeres plan, fagprofiler og ikke mindst geografi.

Brandbjerg får som den første højskole i Danmark officielle blafferstoppesteder

I en temauge på Brandbjerg Højskole afholdte vi et seminar om fremtidens bæredygtige mobilitet. Derudover sendte vi eleverne Vestjylland Rundt på Tomlen, og mens vi byggede kunstneriske blafferstoppesteder af affalds- og resttræ havde vi lavet et samarbejde med Vejle Kommune om at sætte officielle blafferstoppesteder op i landsbyen Brandbjerg og relevante steder, så de også kan komme tilbage til højskolen.

Projektet blev portrætteret i Højskolebladet.